Billeder fra indvielsen af Pinos
Front page
Slide Show
I forbindelse med nedlukningen af projektet, var vi, i henhold til vores aftale med de lokale myndigheder, forpligtiget til at donere vores hus til hospitalet i Azurduy. Imidlertid synes vi alle dette var en dårlig ide, da hospitalet ikke kunne bruge huset til noget som helst. Vi lavede derfor en ny aftale med hospitalet, om at vi fik tilladelse til at sælge huset, mod at vi finansierede en ny afdeling på hospitalet, samt istandsættelse af sundhedscentrene i Pinos og San Roque.
I september måned lod det sig endelig gøre at afholde indvielsesceremoni af istandsættelsen af sundhedscentret i Pinos, kun halvanden måned forsinket.
[Click to enlarge]
På vej til indvielse af sundhedscentret i Pinos
Turen var som sidst meget flot. Ole Henrik nyder solen.
[Click to enlarge]
Her bor der folk...
I området omkring Pinos boer folk meget isoleret, og der er langt til nærmeste nabo.
[Click to enlarge]
Her ses en skovbrand over mod Duraznal
Fra vejen til Pinos, kan man se over mod vejen til Duraznal, som er et andet sundhedscenter (se billeder fra juli). Pludselig kunne vi se en voldsom røgudvikling i horisonten, mod Duraznal. Vi har dog ikke hørt noget om at nogen kom til skade, så det var nok bare en hyggebrand.
[Click to enlarge]
Ramon, byrådet, overvågningskomiteen, chefslægen og Don Emmo
[Click to enlarge]
Ole Henrik hyldes
[Click to enlarge]
Rie hyldes
Da vi endelig kom frem, gik der som sædvanligvis laaang tid inden vi kom i gang. Til sidst blev alle autoriteter linet op langs muren, og en (for) lang talerække begyndte. Som finansiører blev vi takket og hyldet, og smurt ind i papirpynt.
[Click to enlarge]
Og det konstateres at alt ser ud til at være i orden
[Click to enlarge]
Ole Henrik sammen med håndværkeren, Ramon
[Click to enlarge]
Her ses majsøl, eller chicha
IMCC skulle også checke at arbejdet var korrekt udført, og holde en tale, hvilket Ole Henrik stod for. Til sidst var der tid til at hylde håndværkeren, og til at velsigne sundhedscentret ved at hælde majsøl (chicha) på det. Resten af majsøllet skulle drikkes. Chicha laves traditionelt ved at en gammel tandløs kone tygger majskornene indtil de når en slimet grødagtig konsistens, hvorefter det koges og lagres til gæring. Majsøl smager som en blanding af bræk (spy) og ærtesuppe. Heldigvis for os, er der tradition for at give noget til moder jord (Pacha Mama) når man skåler. Og når man hedder Rie, kan man jo godt unde Pacha Mama 90 %...